Med Ketel One, Triple sec og Tranebærsaft
9. maj 2025
Der er noget helt særligt over en Cosmopolitan. Den ikoniske lyserøde cocktail har efterhånden fået status som en af verdens mest kendte drinks – og det er ikke uden grund. Den er syrlig, frisk og lidt sød på samme tid. Elegant i udtrykket og skabt til at blive nydt i godt selskab. Her får du en enkel og lækker Cosmopolitan opskrift, som du nemt kan lave derhjemme.
Mange kender Cosmopolitan fra Sex and the City, men drinken dukkede faktisk op længe før 90’ernes tv-glamour. Opskriften stammer fra 70’erne, og selvom der er lidt debat om, hvem der først blandede den, så var det i New York og Miami, den for alvor fik vinger. Den blev symbolet på moderne storbyliv og den slags drinks, man bestiller, når man gerne vil noget med stil.
En Cosmopolitan er ret genial, fordi den balancerer fire smagsprofiler: den neutrale (eller citronfriske) vodka, den søde Cointreau, den syrlige lime og den frugtige tranebær. Det er enkelt – men smagsmæssigt sker der en hel del.
Den fungerer både som før-middag drink, til festlige lejligheder eller bare når du vil forkæle dig selv lidt. Den er let at lave og ser altid godt ud i glasset.
Vodka:
Du kan lave Cosmopolitan med mange slags vodka, men vi anbefaler Ketel One for den mest elegante og balancerede smag.
Triple Sec:
Triple Sec er en klar appelsinlikør med en tør, intens smag.
Limejuice:
Brug friskpresset limejuice. Det giver syre og friskhed, som færdiglavet juice fra flaske ikke kan matche.
Tranebærjuice:
For den klassiske lyserøde farve og let bitre finish skal du bruge tranebærjuice.
Garnish:
Pynt med en tynd strimmel appelsinskal.
Forberedelse:
Metode:
Kom vodka, Triple Sec, Citronjuice, sukkersirup og tranebærjuice i en shaker sammen med godt med is.
Ryst det hele godt og grundigt – cirka 10 sekunder – til shakeren er iskold.
Strain cocktailen over i et afkølet martiniglas eller cocktailglas.
Pynt med en twist af appelsinskal
Kan jeg bruge almindelig vodka i stedet for citronvodka?
Ja, du kan sagtens bruge en neutral vodka, men en citronvodka – som fx Ketel One Citroen – fremhæver de friske citrusnoter og gør drinken mere livlig. Det giver et lille løft, uden at du behøver ændre på resten af opskriften.
Hvilken tranebærjuice er bedst til Cosmopolitan?
Vælg en usødet tranebærjuice – fx den fra Ocean Spray med mærket “100% juice” eller “no added sugar”. De sødede varianter gør drinken flad og for sød, og du mister den skarpe, friske karakter.
Kan jeg lave Cosmopolitan i forvejen?
Ja – du kan godt lave en større portion og opbevare den på køl i en lukket beholder i op til 24 timer. Vent dog med at shake den med is og hælde den i glas til lige før servering – så bevarer du friskheden og den rette temperatur.
Hvilket glas bruger man til Cosmopolitan?
Den klassiske servering er i et martiniglas – bredt, stilfuldt og med stilk. Sørg for at glasset er godt afkølet før servering, fx ved at stille det i fryseren i 10 minutter.
Hvad kan jeg pynte med?
En appelsinskal er det klassiske valg. Du kan også bruge en limebåd, eller flambere appelsinskallen for at frigive æteriske olier. Det giver en flot effekt og en skøn aroma.
Hvis du elsker at lave cocktials og læse om deres historie så kan du se flere opskrifter her: Cocktail Opskrifter eller følg os på instagram og følg med når vi oploader de nyeste opskrifter: instagram.com. Hvis du er helt opslugt af cocktail verdenen kan du også læse om spiritussens historie, verdens bedste barer og meget mere her hos Cocktails+: Blog
How useful was this post?
Click on a star to rate it!
Average rating 5 / 5. Vote count: 2
No votes so far! Be the first to rate this post.