En tidløs klassiker, som mange anser for at være den mest ikoniske cocktail nogensinde. Her er vores bud på den legendariske drink og en enkel måde at lave den på.
Historien bag Dry Martini
Som med mange klassiske cocktails er Dry Martinis oprindelse omgærdet af mystik. Det siges, at Dry Martini er en videreudvikling af Martinez, en cocktail der kombinerer gin, sød vermouth, maraschino og orange bitters. Martinez kan spores tilbage til slutningen af 1800-tallet, men den moderne Martini, som vi kender i dag, menes at være skabt i begyndelsen af 1900-tallet. Martiniens popularitet voksede især takket være vermouthproducenten Martini & Rossi, der i starten af det 20. århundrede lancerede sloganet: “Det er ikke en Martini, hvis ikke der er Martini i.” Samtidig banede den stigende popularitet af London Dry Gin vejen for Dry Martini som en ikonisk drink.
Hvorfor vælge en Dry Martini?
Der findes mange cocktails med Martini i navnet, men de fleste lever ikke op til definitionen af en ægte Martini – en gin- eller vodka-baseret cocktail med vermouth. Mange bruger navnet, fordi de serveres i et Martini-glas, også kendt som cocktailglas. Men hvad kom først – glasset eller drinken? Historikere er uenige, men mange mener, at glasset oprindeligt blev udviklet som en elegant variation af coupe-glasset. Andre peger på Martini & Rossis kampagne som en vigtig faktor bag drinkens berømte navn.
Udstyr
1 Martini- eller coupeglas
1 stirring-/mixing-glas
1 julep-strainer
1 barspoon
1 jigger
Ingredienser
7 cl gin
1 cl tør vermouth
Isterninger
Garnish
1 oliven på et cocktailspyd
Valg af ingredienser
For at lave en perfekt Dry Martini er det afgørende at bruge ingredienser af høj kvalitet, især da klassiske cocktails ofte består af få, men intense komponenter.
Vi anbefaler Tanqueray No. Ten, en New Western gin med enebær som dominerende smagsnote, men også fine undertoner af grapefrugt, lime, appelsin og koriander. Disse noter gør ginnen til et fremragende valg til en Dry Martini, hvor ginens smag virkelig træder frem.
Som tør vermouth anbefaler vi Belsazar Dry Vermouth, der med sine frugtede noter og fine bitterhed komplementerer ginnen perfekt. Den deler desuden mange smagsnoter med Tanqueray No. Ten, hvilket skaber en harmonisk smagsoplevelse.
Brug store, klare isterninger, der køler drinken godt uden at smelte hurtigt og fortynde smagen.
Fremgangsmåde
Forberedelse Køl dit Martini-glas ned – enten ved at sætte det i fryseren eller fylde det med isterninger, mens du forbereder drinken. Sæt en oliven på en tandstik og læg den til side.
Metode
Hæld gin og vermouth i dit stirring-glas.
Fyld glasset med is, og rør rundt 20-25 gange for at køle drinken godt.
Tøm isen fra det afkølede Martini-glas, og strain cocktailen ned i glasset.
Garnér med oliven, og nyd denne sofistikerede klassiker.
Andre Opslag
Hvis du elsker at lave cocktials og læse om deres historie så kan du se flere opskrifter her: Cocktail Opskrifter eller følg os på instagram og følg med når vi oploader de nyeste opskrifter: instagram.com. Hvis du er helt opslugt af cocktail verdenen kan du også læse om spiritussens historie, verdens bedste barer og meget mere her hos Cocktails+: Blog