Med Evan Williams, Citron og Angostura Bitters
16. september 2025
Der er noget tidløst og uimodståeligt over en Whiskey Sour. Den gyldne cocktail har gennem årtier bevist, hvorfor den regnes som en af de største klassikere i cocktailverdenen. Den er syrlig, afrundet og elegant – med den perfekte balance mellem frisk citronsaft og blød bourbon. En ægte crowd-pleaser, der både kan nydes til festlige lejligheder og som en afslappet drink derhjemme. Her får du en enkel og velsmagende opskrift på Whiskey Sour, som du nemt kan lave selv.
Whiskey Sour er en af de ældste og mest ikoniske cocktails i verden – og dens historie strækker sig langt ud over barer og cocktailkort.
Drinkens første dokumenterede optræden stammer fra Jerry Thomas’ “The Bartenders Guide” fra 1862, en af de første officielle cocktailbøger. Men historien starter sandsynligvis tidligere, langt ude på verdenshavene.
Ligesom Gin & Tonic og Dark ‘n Stormy blev Whiskey Sour sandsynligvis opfundet af sømænd, som blandede spiritus med citrusfrugter for at bekæmpe skørbug – en sygdom forårsaget af C-vitaminmangel. Citroner var derfor en fast bestanddel ombord, men de havde en begrænset holdbarhed, og det var ikke særlig delikat at spise dem rå.
Løsningen? Man begyndte at blande citronsaft med whiskey og sukker. Det smagte langt bedre – og havde den ekstra fordel, at syren og alkoholen hjalp med at konservere ingredienserne. Den simple blanding viste sig hurtigt at være både praktisk og velsmagende – og Whiskey Sour var født.
Cocktailens popularitet spredte sig hurtigt fra havet til landjorden, og i starten af 1900-tallet begyndte bartendere at eksperimentere med at tilføje æggehvide for at give drinken en silkeblød tekstur og dekorativ skumtop.
Da The Volstead Act trådte i kraft i 1919 og indledte forbudstiden i USA, steg Whiskey Sour’ens status yderligere. I en tid, hvor alkohol var forbudt, blev den et symbol på klassisk bartending og livsnyderi – og har siden bevaret sin plads som en uundværlig cocktailklassiker verden over.
Bourbon:
Til denne opskrift anbefaler vi Evan Williams Black Label – en klassisk Kentucky Straight Bourbon, der giver drinken både karakter og tilgængelighed. Evan Williams Black Label har noter af karamel, vanilje og ristet eg, som giver en rund og blød smag. Den har en let sødme og medium fylde, hvilket gør den ideel til Whiskey Sour – både for dig, der er ny til bourbon, og dig, der foretrækker en smooth og balanceret cocktail. Det er en bourbon med tradition, men uden at dominere. Den lader citronsaft og sukker få plads, samtidig med at den tilfører varme og dybde.
Citronjuice:
Brug altid friskpresset citronsaft. Det giver en klar, naturlig syre og friskhed, som færdiglavet juice fra flaske ikke kan matche. Syren er en af hovedsøjlerne i cocktailens smagsprofil og afgørende for balancen.
Sukkersirup:
Vi anbefaler at bruge en hjemmelavet sukkersirup, lavet af lige dele sukker og vand. Det er nemt at lave selv og sikrer en ren, balanceret sødme, som understøtter cocktailens struktur uden at overdøve bourbonens nuancer. Ønsker du en dybere og mere krydret sødme, kan du med fordel lave siruppen med mørkt rørsukker i stedet.
Garnish:
Pynt med en tynd zest citron.
Forberedelse:
Metode:
Hæld alle ingredienserne ned i din shaker.
Dryshake din cocktail i 10 sekunder (Shake uden is) – dette kan godt sprøjte en smule da der ikke dannes det samme vakuum i shakeren.
Fyld shakeren med isterninger og shake i 8-10 sekunder.
Kom isterninger i dit lowball glas til det er godt over kanten af glasset.
Strain cocktailen ned i. – Hvis du har shaket korrekt, burde der nu være en flot skum på toppen.
Kan jeg bruge en anden type whiskey end bourbon?
Det kan du godt – men vi anbefaler klart at bruge bourbon frem for andre typer whiskey. Bourbon har en naturlig sødme og rundhed, der passer perfekt til den syrlige citronsaft og sukkersirup. Hvis du bruger f.eks. Rye whiskey, får drinken en mere krydret og skarp profil, som nogle foretrækker – men det ændrer balancen markant.
Skal jeg bruge friskpresset citronsaft?
Ja, absolut. Friskpresset citronsaft giver den rene, sprøde syrlighed, som er selve hjertet i en god Whiskey Sour. Færdiglavet juice fra flaske kan hurtigt smage fladt eller bittert og ødelægger balancen i drinken.
Hvilket glas bruger man til Whiskey Sour?
Den klassiske servering er i et lowball-glas med isterninger. Du kan også servere den i et sourglas for et mere elegant udtryk – især hvis du bruger æggehvide og vil fremhæve skummet på toppen. Husk at afkøle glasset på forhånd.
Hvis du elsker at lave cocktials og læse om deres historie så kan du se flere opskrifter her: Cocktail Opskrifter eller følg os på instagram og følg med når vi oploader de nyeste opskrifter: instagram.com. Hvis du er helt opslugt af cocktail verdenen kan du også læse om spiritussens historie, verdens bedste barer og meget mere her hos Cocktails+: Blog
How useful was this post?
Click on a star to rate it!
Average rating 5 / 5. Vote count: 1
No votes so far! Be the first to rate this post.