Working Hours
Mandag - Fredag:
10:00 - 22:00
Saturday:
10:00 - 22:00
Sunday Closed
Mandag - Fredag:
10:00 - 22:00
Saturday:
10:00 - 22:00
Sunday Closed
D. 2 januar 2025.
At blande alkohol med andet for at tilføje smag, har man gjort i tusinder af år. Helt tilbage i det gamle Grækenland blandede man vin med honning, vand og frugtsafter for at fortynde den samt at forbedre drinken, og i Indien opfandt man cocktailtypen punch, som kan spores tilbage til 1500-tallet. De lavede originalt en blanding Arrack, krydderier, citronsaft, sukker og vand. Denne måde at blande alkohol opdagede europæerne, da de begyndte at kolonisere Indien i det 17. århundrede og punchen begyndte så småt at blive kendt i Europa.
Det er dog først i starten af 1800-tallet, at cocktailhistorien rigtigt begynder. Her blev ordet cocktail nemlig for første gang brugt til at beskrive en drink.
Da navnet cocktail for første gang blev nævnt i 1806 i avisen ”The Balance and Columbian Repository” blev det beskrevet som en blanding af spiritus, sukker, vand og bitters der til sammen lavede en stimulerende drink. Denne sammenblanding kan dog dateres meget længere tilbage da den ofte blev brugt som opkvikker på diverse bar og kroer. Dette er også meget tæt på at være ingredienserne i den kendte Old Fashioned, en af verdens ældste cocktails.
Hvorfor ”The Balance and Columbian Repository” kaldte det for en cocktail er til den dag stadig omdiskuteret. Nogle mener at det er en reference til de farverige fjer på en hanes hale, da der også er mange farverige cocktails, Men da de klassiske cocktails som Old Fashioned, Negroni, Manhattan etc. ikke har det samme væld af farver som nyere cocktails er der ikke enighed om denne teori. Andre mener, at der er en sammenhæng mellem det høje tynde glas man brugte og en forkortet hestehale da dette også blev kaldt en cocktail. Uanset årsagen til navnet blev cocktails mere og mere populære gennem det 19. århundrede.
I midten af 1800-tallet blev Jerry Thomas en revolutionerende figur i cocktailverdenen. Med sin karismatiske tilgang til bartending og banebrydende ideer om at kombinere smag og showmanship ændrede han bartenderfaget for altid. Thomas rejste på tværs af USA og Europa, hvor han arbejdede på nogle af tidens mest prestigefyldte barer og introducerede sine unikke metoder og opskrifter. Hans arbejde betragtes som begyndelsen på mixologi – kunsten at skabe cocktails.
I 1862 udgav han “How to Mix Drinks, or The Bon-Vivant’s Companion”, verdens første bog dedikeret til cocktailopskrifter. Denne bog samlede ikke blot eksisterende drinks, men introducerede også innovative opskrifter og teknikker, der forvandlede cocktails til en sofistikeret kunstform. Bogen er stadig en vigtig reference i cocktailverdenen og betragtes som grundstenen for moderne bartending.
Jerry Thomas var kendt for sin opfindsomhed og evne til at forvandle bartending til en form for underholdning. Hans mest berømte cocktail, “Blue Blazer,” blev serveret som en brændende flamme, der hældes mellem to glas – en dramatisk effekt, der imponerede datidens gæster og stadig fascinerer bartendere i dag.
Jerry Thomas var ikke blot bartender; han var en pioner, der hævede bartenderens status fra en simpel serveringsrolle til en kreativ og respekteret profession. Han gik altid klædt i fine jakkesæt og optrådte med en næsten teatralsk elegance bag baren. Hans evne til at blande ingredienser med præcision og skabe nye smagskombinationer gjorde ham til en stjerne i sin samtid.
Hans indflydelse rakte langt ud over selve cocktailsene. Thomas introducerede brugen af friske ingredienser, præcise måleteknikker og en forståelse for balancen mellem smag, der stadig er fundamentet for moderne mixologi. Hans arbejde gjorde cocktails til en luksus, der kunne nydes af både overklassen og almindelige mennesker, og han banede vejen for den globale cocktailkultur, vi kender i dag.
Det var ikke kun smagen, der gjorde Jerry Thomas’ cocktails specielle. Hans showmanship trak store mængder gæster til baren, og hans flair for det visuelle gjorde hver servering til en mindeværdig oplevelse. Hans tilgang til bartending inspirerede en hel generation af bartendere til at tænke kreativt og give gæsterne mere end blot en drink – de fik en oplevelse.
Selvom Jerry Thomas døde i 1885, lever hans arv videre. Hans bog og metoder bruges stadig som læringsmateriale for aspirerende bartendere, og hans navn nævnes ofte som synonym med cocktailens gyldne begyndelse. Hans arbejde minder os om, at bartending er en kunstform, hvor kreativitet og håndværk går hånd i hånd.
Fra 1920 til 1933 blev USA ramt af Prohibition, en periode, hvor fremstilling, salg og distribution af alkohol blev ulovligt. Denne tid blev et af de mest ikoniske kapitler i cocktailhistorien, da bartendere og hjemmebryggere måtte finde kreative måder at omgå loven på – og det førte til udviklingen af mange klassiske cocktails.
Selvom målet med forbuddet var at reducere alkoholforbruget, opnåede det det stik modsatte. I smugkroer, også kaldet speakeasies, samledes folk for at nyde illegale drinks, og her blev cocktails populære som aldrig før. Det var i disse hemmelige barer, at bartendernes kreativitet blomstrede, og cocktails blev et middel til at maskere den ofte dårlige smag af hjemmelavet alkohol.
Under Prohibition var det svært at få fat i kvalitetsalkohol. Den ulovligt fremstillede sprit, kendt som bathtub gin eller hjemmebrygget whisky, var ofte lav kvalitet og smagte skarpt. For at gøre den mere drikkelig blev alkoholen blandet med juice, sirup og bitters – og cocktails blev dermed en nødvendighed snarere end en luksus. Klassiske drinks som “Bee’s Knees” (gin, honning og citron) og “Mary Pickford” (rom, ananasjuice og grenadine) stammer fra denne periode, hvor målet var at camouflere smagen af dårlig spiritus.
Bartendere begyndte også at eksperimentere med sukker, citrus og andre smagsgivere for at skabe balancerede drinks, der kunne tilfredsstille gæsternes smagsløg. Mange af disse cocktails blev senere ikoner i barverdenen og serveres stadig den dag i dag.
Smugkroer blev centrum for socialt liv under Prohibition. Bag låste døre og hemmelige indgange blev der drukket, danset og eksperimenteret med cocktails. Disse steder krævede ofte en adgangskode eller et særligt medlemskab, hvilket gav dem en eksklusiv atmosfære. Forbuddet førte derfor til, at barbesøg blev mere spændende og fyldt med en følelse af oprør og eventyr.
Nogle bartendere forlod USA og fandt arbejde i Europa, især i Paris og London, hvor de arbejdede på luksushoteller og delte deres amerikanske cocktailkultur. Disse bartendere hjalp med at sprede cocktailens popularitet til resten af verden, og mange klassiske drinks blev udviklet eller perfektioneret uden for USA i denne periode.
Selvom Prohibition sluttede i 1933, har perioden haft en varig indflydelse på cocktailkulturen. Den tvang bartendere til at blive mere opfindsomme og udvikle drinks, der kunne skjule dårlig sprit, men også fremhæve smag og balance. Mange af de cocktails, vi elsker i dag, blev født ud af nødvendighed under forbuddet og repræsenterer en tid, hvor kreativitet blomstrede på trods af lovens restriktioner.
Prohibition-perioden viste, at selv under svære tider kan kreativitet og innovation trives – og cocktails blev en kulturel modstandsbevægelse, der forbandt mennesker og skabte en varig arv i barverdenen.
Da Prohibition sluttede i 1933 med ophævelsen af The 21st Amendment, begyndte en ny æra for cocktailkulturen. Forbudstiden havde sat sine spor, og bartenderfaget stod over for en genopbygning. Mens smugkroernes hemmelige charme og improviserede cocktails var forsvundet, banede ophævelsen vejen for en mere raffineret og professionel tilgang til bartending og drinks. Tiden efter Prohibition blev en periode med genfødsel, eksperimentering og globalisering af cocktailkulturen.
Efter 13 år med ulovlig alkohol og ofte tvivlsomme ingredienser var der en enorm efterspørgsel på kvalitetsdrinks. Restauranter, barer og hoteller, der nu kunne servere alkohol lovligt, begyndte at ansætte professionelle bartendere igen. Mange af disse bartendere var hjemvendte fra Europa, hvor de under Prohibition havde arbejdet og lært nye teknikker og opskrifter. Klassikere som Martini, Manhattan og Daiquiri fik en renæssance og blev symboler på sofistikeret drikkekultur.
Samtidig begyndte spiritusproducenter at genopbygge deres forretninger. Store mærker som Bacardi, Tanqueray og Johnny Walker genvandt deres plads på markedet og introducerede nye produkter. Dette gav bartendere adgang til bedre ingredienser, hvilket gjorde det muligt at skabe mere komplekse og velsmagende cocktails.
I 1930’erne og 1940’erne blev cocktails tæt forbundet med glamour og luksus, især takket være Hollywood. Filmstjerner som Humphrey Bogart og Lauren Bacall blev ofte portrætteret med cocktails i hånden, og drinks som Old Fashioned og Champagnecocktails blev statussymboler for det elegante liv. Barer og lounges blev hotspots for det bedre borgerskab, hvor man kunne nyde cocktails i stilfulde omgivelser.
Den stigende popularitet af cocktails skabte også en bølge af innovation. Drinks som Sidecar og White Lady blev populære i denne tid, og tiki-kulturen begyndte at dukke op i USA med eksotiske drinks som Mai Tai og Zombie, der kombinerede rom, frugt og krydderier i farverige præsentationer.
Efter Anden Verdenskrig begyndte cocktailkulturen at sprede sig til hele verden. Amerikanske soldater havde under krigen introduceret klassiske cocktails som Whiskey Sour og Tom Collins til Europa og Asien. Denne globalisering fortsatte i 1950’erne og 1960’erne, hvor internationale rejser blev mere almindelige, og cocktailopskrifter blev delt mellem kontinenter.
I samme periode begyndte spiritusproducenter at markedsføre deres produkter aggressivt. Vodka, som tidligere havde været relativt ukendt i Vesten, blev enormt populært, især takket være drinks som Moscow Mule og Bloody Mary. Vodkaens neutrale smag gjorde den til en favorit i en tid, hvor folk eksperimenterede med nye smagskombinationer.
Efter Prohibition blev cocktailverdenen langsomt, men sikkert, genopbygget og udviklet sig til en global kultur. Denne tid lagde grundlaget for den moderne cocktailverden, hvor kvalitet, innovation og æstetik er i højsædet. Bartendere begyndte at se deres arbejde som en kunstform, og klassikere fra denne periode er stadig hjørnestenen i enhver bar.
Cocktails efter Prohibition blev mere end blot drinks – de blev et symbol på frihed, fest og fællesskab. Fra elegante hotelbarer til eksotiske tiki-paradiser fortsatte cocktails med at fascinere, forbinde og inspirere generationer af bartendere og gæster verden over.
Hvis du elsker at lave cocktials og læse om deres historie så kan du se flere opskrifter her: Cocktail Opskrifter eller følg os på instagram og følg med når vi oploader de nyeste opskrifter: instagram.com. Hvis du er helt opslugt af cocktail verdenen kan du også læse om spiritussens historie, verdens bedste barer og meget mere her hos Cocktails+: Blog